Udrust dig, helt fra Golgata
Mit lys i mørke, Jesus sød

Lær mig, o skov, at visne glad

Kategori

Forfatter

Adam Oehlenschläger 1813.

Melodi

Christian Bull 1851

Lær mig, o skov, at visne glad

1. Lær mig, o skov, at visne glad

som sent i høst dit gule blad;

et bedre forår kommer.

Der grønt mit træ skal herligt stå

og sine dybe rødder slå

i evighedens sommer.

2. Lær mig, o lille trækfugl, du,

at svinge mig med frejdig hu

til ubekendte strande!

Når alt er vinter her og is,

da skal et evigt Paradis

mig hisset åbent stande.

3. Lær mig, du lette sommerfugl,

at sønderbryde tunge skjul,

som nu min frihed tvinger!

En orm jeg kryber end på jord,

snart flyver højt med lette flor

de gyldne purpurvinger.

4. Du, som fra skyen smiler hist,

min Herre, frelser, Jesus Krist,

lær mig at tvinge sorgen!

Sving for mig håbets grønne flag,

langfredag var en bitter dag,

men skøn var påskemorgen!

Kategori

Forfatter

Adam Oehlenschläger 1813.

Melodi

Christian Bull 1851

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/537

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]