Lær mig, o skov, at visne glad
En liden stund

Mit lys i mørke, Jesus sød

Kategori

Forfatter

N.F.S. Grundtvig 1844.

Melodi

O hjertekære Jesus Krist

Mit lys i mørke, Jesus sød

1. Mit lys i mørke, Jesus sød!

Min tilflugtshavn i liv og død!

Jeg er på jord en fremmed gæst,

og Faders hus mig huer bedst,

men trang for mig på mangen vis

er rejsen til Guds Paradis.

2. Det er mit rette fædreland,

men dyb og vild er dødens strand,

min sjæl er mat, mit hjerte tungt,

mit blod, om gammelt eller ungt,

dog isner i mit bryst, så snart

jeg tænker på min hedenfart.

3. Kun hvem du mætter, Herre, ej

forsmægter på den øde vej;

kun ved dit lys og med din stav

vi overspringe kan vor grav,

og hjertet, som mod død skal stå,

kun med dit blod kan roligt slå.

4. O, vær da, hvad du dig har kaldt:

mit brød, mit lys, min vej, mit alt!

Ledsag og styrk og trøst min sjæl!

Når jeg er mød og træt, da dvæl!

Ja, favn mig fast, o Jesus sød,

og bær mig til din Faders skød!

5. Luk med dit ord mig døren op

til salen over stjernetop!

Og når din røst fra rosensky

opvækker støv til liv på ny,

ifør mig da, som du har sagt,

en klædning lig din kroningsdragt!

Kategori

Forfatter

N.F.S. Grundtvig 1844.

Melodi

O hjertekære Jesus Krist

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/539

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]