Med sorgen og klagen hold måde, Guds ord
Eja, min sjæl ret inderlig

Min død er mig til gode

Kategori

Forfatter

Tysk 1609. Hans Adolph Brorson 1742.

Melodi

Melchior Vulpius 1609

Min død er mig til gode

1. Min død er mig til gode,

thi Jesus er min ven,

så dør jeg vel til mode

fra verdens jammer hen.

2. Jeg dør med frydetanker,

thi jeg er Jesu lem,

jeg letter glad mit anker

og sejler trøstig hjem.

3. Nu har jeg overvundet

og stridt den gode strid,

i Jesus har jeg fundet

min Fader mild og blid.

4. Når jeg for ve og smerte

ej mere tale må,

så lad dig ret til hjerte

mit hjertes sukke gå!

5. Når livets lys udslukkes,

alverden bliver sort,

når jeg skal dø og rykkes

fra tidens jammer bort,

6. da lad mig sove stille

med et fornøjet sind

og gudhengiven vilje

i Jesu arme ind!

7. O du min frelses klippe

og trøst i al min ve,

lad troen dig ej slippe,

før jeg dig hist kan se!

Kategori

Forfatter

Tysk 1609. Hans Adolph Brorson 1742.

Melodi

Melchior Vulpius 1609

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/530

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]