1. Min mund og mit hjerte
de gjorde en pagt,
i fryd og i smerte
af al deres magt
hinanden at følge
og aldrig fordølge,
hvad i dem er levende lagt.
2. I hjerter og munde,
med ildtungen rød,
har han, som det kunne,
har Faderen sød
lagt bod for al vånde
med kærligheds ånde,
lagt ordet, som frelser fra død.
3. Thi frydes ved pagten
nu hjerte og mund
og mødes i takten
af sang allen stund,
om evighedslivet,
som Gud os har givet,
og Ordet, vor saligheds grund.
