1. Når tid og time er for hånd,
at jeg herfra skal fare,
o Jesus Krist, min frelsermand,
du selv mig da bevare;
min sjæl befaler jeg til dig,
forlad, o Herre, ikke mig,
frels mig af dødens snare!
2. Min synd mig volder sorrig svar:
samvittighedens pile
mit hjerte gennemboret har,
dog vil jeg ej fortvi’le;
jeg tænker, Frelser, på din død,
det kors, hvor du dit blod udgød,
mig giver trøst og hvile.
3. Af døde du opstanden est,
i graven jeg ej bliver,
din Himmel-fart mig trøster mest
og dødens frygt bortdriver.
Og hvor du er, jeg kommer did
at bo hos dig til evig tid,
thi dør jeg gladelig, amen!