1. Nu bør ej synden mere
med magt og herredom
udi mit kød regere,
men daglig kastes om;
thi jeg i dåben er
af Gud til nåde taget,
har i den pagt forsaget
den ondes gerninger.
2. Vil jeg af dåben bramme1
og af min Jesu død,
o, hvor må jeg mig skamme,
om jeg, som er genfød,
ej kaster bolt og bånd
på synden, når den fødes,
at den må daglig dødes
ved Herrens stærke Ånd.
3. Hvad trøst kan det mig give,
at Jesus han opstod,
om jeg vil stedse blive
foruden bøn og bod
og daglig ej opstår
og med al hjertens glæde
vil synden undertræde
ved ham, som alt formår.
4. O, hjælp, at jeg korsfæster
den gamle Adam så,
at han ej bliver mester!
O, hjælp mig, at jeg må
i live være død
fra synd, fra skam og laster,
som mig i døden kaster,
hjælp, Jesus, af den nød!