1. Op! våg og bed,
min sjæl! du ved
dig ellers ikke sikker,
at du jo kan drages ned
i den Ondes strikker.
2. Vær uforsagt,
men derhos agt
på sindet, hvor det vanker,
lær at holde stedse vagt
over alle tanker!
3. At følge smukt
Guds nådes tugt,
når Ånden dig vil minde,
holder verden udelukt
af de rene sinde.
4. Et lidet gran
af surdej kan
den ganske dej forsyre;
kommer gnisten først i brand,
er den ond at styre.
5. En tanke, som
i hjertet kom,
og man den lidt lod råde,
har så tit gjort sjælen tom
for Guds søde nåde.
6. De sjælesår,
som Satan slår,
går ind ad skjulte gange,
hvo som ej på vagten står,
bliver snart hans fange.
7. Et syndigt ord
i Adam fór,
det lagde verden øde,
det har gjort det sjælemord,
hvorved alle døde.
8. Alt dette véd
forfarenhed
i alle Guds udvalgte;
Jesus råber: Våg og bed,
om du ej vil falde!
9. Op! op på vagt
af ganske magt,
og våg med alle fromme!
Våger, som Guds Søn har sagt,
til I ser ham komme!