Op, I kristne, ruster eder
Sørger du endnu, min sjæl

O du store sejervinder

Kategori

Forfatter

Op, min sjæl, thi sol er oppe, Gottfried Arnold 1698. Dansk 1740. Emil Claussen. og H.S. Prahl 1889. Severin Widding 1912. Bearbejdet 1951.

Melodi

Herrnhut omkring 1740

O du store sejervinder

1. O du store sejervinder,

du, som er os altid nær,

du, hos hvem vi Himlen finder

midt i spot og trængsel her,

øv fremdeles dine domme

mod vort onde Adams-sind,

at af fængslet vi kan komme

til den rette frihed ind!

2. Du skal, som din Fader ville,

selv fuldende dette værk,

thi som kraftens rige kilde

ene du er dertil stærk;

ingen du af dem vil savne,

som han her har givet dig,

men dem alle vil du favne

og husvale mildelig.

3. Ja, du er vor tros fuldender,

sejren i din sejr vi får,

thi vi står i dine hænder,

og dit hjerte for os slår;

lad så verden kun foragte

os udi vor pilgrimsstand,

under korsets trængsel tragte

altid vi mod hjemmets land.

4. Vi er i forventnings smerte

med din skabning indtil nu,

sukker, råber af vort hjerte:

Fri os, frels os, Jesus, du!

Frygt for mennesker forsvinde,

frels fra verdens kløgt vor ånd,

angst for spot du overvinde,

bryd blødagtighedens bånd!

5. Kongers konge, styr dit rige!

Høvding, før dit folk til strid,

og lad trældoms-natten vige

for din sejers morgentid!

Ånden fri af Satans fængsel

ved dit dyrebare blod!

Gør en ende på vor trængsel,

thi du er jo ejegod!

6. Hør, i troens hårde krige

råber vi med gråd på kind:

Af din friheds Himmel-stige

vis os kun de første trin!

Du vil ej dit værk forsømme,

hjælp kun os at holde stand,

til vi skuer, som i drømme,

herlighedens frie land!

Kategori

Forfatter

Op, min sjæl, thi sol er oppe, Gottfried Arnold 1698. Dansk 1740. Emil Claussen. og H.S. Prahl 1889. Severin Widding 1912. Bearbejdet 1951.

Melodi

Herrnhut omkring 1740

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/626

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]