1. Sørger du endnu, min sjæl?
O, hvortil dog tjener sorgen?
Tro dog, Jesus vil dig vel,
skønt hans råd dig er forborgen;
ak, hvor ofte har hans magt
roser ud af torne bragt!
2. Kast kun anker! her er grund,
det er godt på Gud at bygge;
trænges du en liden stund,
o, det er dog kun en skygge,
korset er en overgang,
glæden bliver evig lang.
3. Kristi vej er altid god,
ret og rigtig nok befundet,
selv han har sig med sit blod
til din frelse højt forbundet;
tro dog da, at det er sandt,
når du har så stort et pant!
4. Jesus giver fryd og gråd
det er ej den blinde lykke,
men vor Herres vise råd,
lad det ikke dig mistykke,
bi og ti i bøn og tro,
det skal give sjælen ro!
5. Vist er vejen tung og trang
til at vandre for de fromme;
skal vi blive fri engang,
får vi dog den vej at komme,
gennem ørken skal vi gå,
så er Kana’an at få.
6. Dér op da, mit bange sind,
hvor man sejerskranse finder,
og kun frisk i kampen ind,
det har ingen nød, jeg vinder,
thi jeg er jo, Jesus, din,
så er du og Himlen min.