1. Op til Guds hus vi gå
og banke dristig på:
»Luk op«, det er vor bøn,
vi leder om Guds Søn.
2. Som lynild farer brat,
os døren er opladt
i dåb med Ånd og vand,
her står vor frelsermand.
3. Vor sjæl er døv og stum
for evangelium,
men høres vil Guds ord
og føres trindt på jord.
4. Guds ord til sjæl og krop
det siger selv: »Luk op!
Afsiger løgnen du
og tror Guds sandhed nu?«
5. Det er hans Effatha,1
og tungen svarer ja!
Guds røst, som almagts hånd,
os skar for tungebånd.
6. Så lærer os Guds Søn
sin egen barnebøn,
indånder i vort bryst
sin egen barnerøst.
7. Guds Søn med faderfavn
os giver børnenavn,
Gud siger om vor bøn:
Den kommer fra min Søn.
8. Guds Ånd vi har i pant,
så det er vist og sandt,
vi er Guds børneflok,
han har til alle nok.
9. Fuldt op vor Fader huld
har af det røde guld:
Af hjertenskærlighed,
med fryd, med liv og fred.
10. I Jesu Kristi navn
han tager os i favn
og kysser i os ind
et himmelsk barnesind.
11. Thi synge vi i kor
med engle: Fred på jord!
Gud Fader nat og dag
i os har velbehag!