Enhver, som tror og bliver døbt
Guds-husets dør er i vor dåb

Op til Guds hus vi gå

Kategori

Forfatter

Knud Jeppesen 1951, N.F.S. Grundtvig 1856., 1 Mark 7,34

Melodi

Christian Barnekow 1857

Op til Guds hus vi gå

1. Op til Guds hus vi gå

og banke dristig på:

»Luk op«, det er vor bøn,

vi leder om Guds Søn.

2. Som lynild farer brat,

os døren er opladt

i dåb med Ånd og vand,

her står vor frelsermand.

3. Vor sjæl er døv og stum

for evangelium,

men høres vil Guds ord

og føres trindt på jord.

4. Guds ord til sjæl og krop

det siger selv: »Luk op!

Afsiger løgnen du

og tror Guds sandhed nu?«

5. Det er hans Effatha,1

og tungen svarer ja!

Guds røst, som almagts hånd,

os skar for tungebånd.

6. Så lærer os Guds Søn

sin egen barnebøn,

indånder i vort bryst

sin egen barnerøst.

7. Guds Søn med faderfavn

os giver børnenavn,

Gud siger om vor bøn:

Den kommer fra min Søn.

8. Guds Ånd vi har i pant,

så det er vist og sandt,

vi er Guds børneflok,

han har til alle nok.

9. Fuldt op vor Fader huld

har af det røde guld:

Af hjertenskærlighed,

med fryd, med liv og fred.

10. I Jesu Kristi navn

han tager os i favn

og kysser i os ind

et himmelsk barnesind.

11. Thi synge vi i kor

med engle: Fred på jord!

Gud Fader nat og dag

i os har velbehag!

Kategori

Forfatter

Knud Jeppesen 1951, N.F.S. Grundtvig 1856., 1 Mark 7,34

Melodi

Christian Barnekow 1857

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/443

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]