1. Så skal dog Satans rige
aldeles kastes om,
Gud vil det selv bekrige
ved Jesu magt og dom.
Han skal evindelig
med al sin magt beskæmmes,
ja, ved Guds finger tæmmes
og hånlig pakke sig.
2. Om han end mund og mæle
med sine Helved-bånd,
tilsnøre kan og kvæle,
dog kan vor Jesu hånd
hans knuder løse snart,
at og den stummes tunge
skal tale og udsjunge
Guds lov med Himmel-art.
3. Sin fæstning må han rømme
og skamfuld vige bort,
Gud holder ham i tømme
og gør ham stien kort.
Hans Helved-våben må
ej sjælen skade gøre,
Gud kan ham dem afføre,
han agter dem som strå.
4. O Jesus, o, du kender,
hvor ofte Satan dog
min fæstning hart berender 1
at bringe mig i åg.
Hvert lem og ledemod
han træskelig bestrider
og ind ved synden glider
i mine ben og blod.
5. Nu vil han tungen binde,
den Gud ej prise skal,
nu vil han øjet blinde,
at jeg i mørkheds dal
ej nådens lys skal se.
Nu døver han mit øre,
jeg ej Guds ord skal høre
at lindre sjælens ve.
6. Jeg dagligdags vil gøre
et hjertens fodefald
og ligge Gud i øre
med bønnesuk og kald,
at han med Jesu blod
mig daglig vil bestænke
og Satans magt forkrænke2
og ruske den fra rod.
7. Gud bør og ene have
mit hjertes hele bo.
Kom, Jesus, tag den gave,
og styrk mig i din tro!
O Gud, mig selv bered,
og åbne så mit øre,
at jeg dit ord kan høre,
min sjæl til salighed.