Så skal dog Satans rige
Hyrden er én, og så hans hjord

Hører I, vor Herre kalder

Kategori

Forfatter

Hvilestunden er i vente, Luk 15,11-32., N.F.S. Grundtvig 1853.

Melodi

Kirken er som Himmerige

Hører I, vor Herre kalder

1. Hører I, vor Herre kalder,

kærlig som en moders bøn:

Vender om i hver en alder

nu med den vildfarne søn!

2. Hver en sjæl på veje vilde,

som vil træde i det spor,

skal Guds faderrøst den milde

møde brat i nådens ord.

3. Han, som elsker os så såre,

møder os ved første skridt,

kysser bort hver bitter tåre,

trøster os med åsyn blidt.

4. Klæder ny og gyldne ringe

er den lykkeliges pryd;

sangen toner, harper klinge,

stemte ens til glædskabs lyd.

5. Himlens sang og strengelege,

højtidsfryd i livets land,

hvem må de ej sødt bevæge

til omvendelse på stand!

6. Vend da ryg af al din styrke

til Guds fjendes herlighed,

det er løgn og død og mørke,

som hvert synderhjerte ved!

7. Vend dit blik fra skyggedale

til Gud Faders herlighed,

efter evig sandheds tale

dér er liv og lys og fred!

8. Da gør du Guds engle glade,

da er og din lykke gjort;

af sig selv for dig oplade

sig Guds hus og Himlens port.

9. Selv sig åbner sundhedsbrønden,

dækkes salighedens bord,

og din Hel-sot, som er synden,

læges ved Guds nådes ord.

10. Og din længsel, som er livet,

evig sikkert, evig sødt,

mættes af, hvad han har givet,

som kan ånde liv i dødt.

11. Holde vil din sjæl i live

Jesus, trods al død og brøst,

og som han er, du skal blive,

er ej det en salig trøst!

Kategori

Forfatter

Hvilestunden er i vente, Luk 15,11-32., N.F.S. Grundtvig 1853.

Melodi

Kirken er som Himmerige

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/167

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]