1. Hører I, vor Herre kalder,
kærlig som en moders bøn:
Vender om i hver en alder
nu med den vildfarne søn!
2. Hver en sjæl på veje vilde,
som vil træde i det spor,
skal Guds faderrøst den milde
møde brat i nådens ord.
3. Han, som elsker os så såre,
møder os ved første skridt,
kysser bort hver bitter tåre,
trøster os med åsyn blidt.
4. Klæder ny og gyldne ringe
er den lykkeliges pryd;
sangen toner, harper klinge,
stemte ens til glædskabs lyd.
5. Himlens sang og strengelege,
højtidsfryd i livets land,
hvem må de ej sødt bevæge
til omvendelse på stand!
6. Vend da ryg af al din styrke
til Guds fjendes herlighed,
det er løgn og død og mørke,
som hvert synderhjerte ved!
7. Vend dit blik fra skyggedale
til Gud Faders herlighed,
efter evig sandheds tale
dér er liv og lys og fred!
8. Da gør du Guds engle glade,
da er og din lykke gjort;
af sig selv for dig oplade
sig Guds hus og Himlens port.
9. Selv sig åbner sundhedsbrønden,
dækkes salighedens bord,
og din Hel-sot, som er synden,
læges ved Guds nådes ord.
10. Og din længsel, som er livet,
evig sikkert, evig sødt,
mættes af, hvad han har givet,
som kan ånde liv i dødt.
11. Holde vil din sjæl i live
Jesus, trods al død og brøst,
og som han er, du skal blive,
er ej det en salig trøst!