1. Skal fri og frelst vi hist
Guds Himmel-bryllup gæste,
tålmodighed må vist
sin agt på målet fæste;
så bærer den en byrde,
som kæmper kunne myrde.
Jo større trang, des mer
den stift til enden ser.
2. Da tæller vandringsmand
hver dags fuldendte mile.
Erindring om hans land
er alt forud en hvile.
Jo mere han har døjet
og rejsefurer pløjet,
jo nærmer ved sit hjem,
jo frisker går han frem.
3. Velan! vi ved, hvorhen
den korte vej os leder.
Vi venter ham igen,
som os et sted bereder.
Vi går nu gennem moser,
nu haver fuld af roser,
alt lige meget, når
vor drift til Himlen går.