1. Skal kærlighed sin prøve stå,
da må den til din fjende nå;
at du er mild, når han er vred,
det er en kristen kærlighed.
2. Den lærdom er så besk og sur
som døden selv for vor natur,
det synes alt for tungt og svart
for Adams flintehårde art.
3. Ja, ser vi til vor egen magt,
da er man let i harnisk bragt
og finder ingen kraft imod
den gamle Adams olme blod.
4. Lad hjertet komme ind i bod
og smelte hen i Jesu blod!
Da bliver Kristi milde sind
i sjælen dejlig prentet ind.
5. Når vi ved troens lys og brand
vor Jesu hjerte finde kan,
at han for sine mord’re bad,
da de kun stod og lo derad,
6. når vi besér i hjertens grund
de mange svare syndens pund,
som Gud så gerne os forlod
for Jesu pine, død og blod,
7. når Ånden gør os dette klart,
da tændes udi sjælen snart
den stærke kærlighedens brand,
at man sin fjende elske kan.
8. Så luestærk er kærlighed,
den slår al verdens aske ned
og drager sjælen ind til Gud,
da lærer vi det femte bud.
9. O, lad mig hjertens inderlig,
min søde Jesus, elske dig
og komme dine vunder nær,
så får jeg nok min fjende kær!