O Gud! hvor er du mer end skøn
O Gud, fornuften fatter ej

Som fisk i hav og fugl i luft

Kategori

Forfatter

Et trofast hjerte, Herre min, N.F.S. Grundtvig 1843-45.

Melodi

Guds Søn kom ned fra Himmerig

Som fisk i hav og fugl i luft

1. Som fisk i hav og fugl i luft

ej lader spor tilbage,

så kan og ej med vor fornuft

vi Herrens vej opdage,

thi det med rette er hans ry,

han farer på den lette sky

og nytter vejrets vinger.

2. Usporlig er vor Herres vej,

men det er vel at mærke,

vi ved, ham bjerge standser ej

så lidt som bølger stærke;

hans vej går over bjerg og strand,

hans vej går gennem ild og vand

og gennem mørkets rige.

3. Har vi da kun vor Gud med os,

som over alt mon råde,

al fare frit vi byder trods

og smiler ad hver gåde;

er mørkt end for, dog lyst er bag,

vil altid som den unge dag

sin vej med glans sig bryde.

4. Ja, stod vi for Det Røde Hav

en aftenstund med sorgen,

vi med det lys, os Herren gav,

dog vist fandt vej i morgen,

så vi gik over uden bro

på havets bund med tørre sko

og klare lovsangstoner.

5. I Jesu navn vi går da trygt,

hvor Jesu Ånd os driver;

han dæmper al vor tvivl og frygt

og i vort hjerte skriver:

Så siger Jesus Kristus: Jeg

er sandhed og den rette vej

i lys og løn til livet.

6. Til livets land, til Himmerig

gik Herren gennem døden,

og altid han sig selv er lig

hos hedningen og jøden:

Han aldrig gør sig selv den skam,

at han med os og vi med ham

fór vild i mørkets rige.

7. Så vær da, hvad du dig har kaldt,

vor frelser, her til stede:

Vor vej, vort lys, vort liv, vort alt,

med Himmeriges glæde!

Da let det går på sælsom vis,

da snart vi er i Paradis,

dér danse vi på roser.

Kategori

Forfatter

Et trofast hjerte, Herre min, N.F.S. Grundtvig 1843-45.

Melodi

Guds Søn kom ned fra Himmerig

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/18

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]