Vor klippe vi slippe umulig
I falmende blade, du kølige vind

Vor Herre! til dig må jeg ty

Kategori

Forfatter

N.F.S. Grundtvig 1840., 1 ApG 17,28 2 Sl 22,4

Melodi

Thomas Laub 1915

Vor Herre! til dig må jeg ty

1. Vor Herre! til dig må jeg ty,

for stærke er fjenderne mine,

de tænke, at højt over sky

du ænser ej tjenerne dine;

du ej os forstår,

ej heller formår

at løse af angest og pine.

2. Det er mig dog vist over alt:

Langt borte kan du ikke være;

for altid, af hjertet påkaldt,

du trøster så ømt dine kære,

ja, i dig, vor drot,

det føle vi godt,

vi leve og røres og ere.1

3. Du er i det hellige ord,

du gav os i hjerter og munde,

du blandt vore lovsange bor2

som røsten blandt fugle i lunde;

så lidt som dit ord,

så lidt kan dit kor,

dit syngende folk, gå til grunde.

4. Er spæd du kun hos os endnu,

som håbet, der fattes end vinger,

Guds Søn er dog sandelig du,

og Himmelens hær dig omringer;

at løse vort bånd

så godt som Guds hånd

formår den Almægtiges finger.

5. Er spæd du, vor Herre så from,

dit Fadervor kan du dog stamme,

og alt, hvad du beder ham om,

han lover og gør med det samme;

da læges vort savn,

dit hellige navn

ej længer på jord er til skamme.

6. Dit navn skal jo vidt overgå

hvert navn, der fra læber kan lyde,

lad røbe da bølgerne blå,

hvad Jesu navn har at betyde!

Lad store og små,

al verden forstå:

Guds engle i navnet adlyde!

7. Vor Herre! ja, nu er du nær,

det kan vi på trøsten fornemme,

og med dig er Himmelens hær,

for os alle englene stemme

i Himmelens råd

til glæde for gråd;

mit hjerte, hvi vil du dig græmme!

Kategori

Forfatter

N.F.S. Grundtvig 1840., 1 ApG 17,28 2 Sl 22,4

Melodi

Thomas Laub 1915

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/652

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]