1. Hvor saligt var det ægtepar
i Kana overmåde,
hvor Jesus selv indbuden var
til deres fryd og både!
Den bryllupsdag og glædesfest
blev herlig af den bryllupsgæst,
som giver evig nåde.
2. Men aldrig nogen dag randt frem
af gylden morgenrøde,
hvor ikke sorg og modgangs klem
Guds kære børn kan støde;
så ren ser ikke himlen ud,
at ej en sky med storm og slud
kan middagssolen møde.
3. Den gode vin før tiden slap,
men vandet blev tilbage,
så bliver glæden ofte knap
i bedste frydedage.
For modgangs vand i brudekar
sin beske strøm fra korset har,
som vi må ofte smage.
4. De flestes kar er tomme for
den saft af glædedruer,
på brudebænken tunge kår
man hos så mange skuer.
Når frydedøren lukkes op,
i baghold står en modgangs trop,
som knytter hånd og truer.
5. Men når du inden døre er,
o Jesus, lad da bryde
med trussel frem en modgangs hær,
den dog dit vink må lyde.
Du vil omvende korsets stand
og glædens vin for sorgens vand
i vore hjerter gyde.
6. O Jesus, du, som hjerter kan
alene sammenbinde
og føre dem i ægtestand,
o, lad din hjælp sig finde
hos alle dem, som i din frygt
har deres løfter på dig bygt;
lad fryd for dem oprinde!
7. Giv ære, held og gode råd,
giv tusindfoldig lykke,
bekræft du selv al deres dåd
udi dit gode tykke!
Velsign du deres hus og liv,
og efter død og grav dem giv
din Himmels ære-smykke!