1. Vort løsen er vor tro og dåb,
det er vort samfunds kæde,
deraf udspringer alt vort håb,
oprinder al vor glæde;
og ordet af vor Herres mund
det er vor kirkes klippegrund,
og det er Åndens bolig.
2. Og hvad så Herrens menighed
end sukker for af Ånden,
når tro og dåb vi holder ved,
oprinder efterhånden;
thi endnu er Guds Ånd så rig,
så mægtig og miskundelig
som første pinsedagen.
