kun forgæves folk på jord

kalder sukkende tilbage,

som en drøm de heden fór,

hjerte hvert dog føle må:

vorde ej vi atter små,

aldrig mer på englestige

vinde vi til Himmerige.

2. Men hvad alle verdens vise

kun omsonst vil prøve på,

han, som alle kristne prise,

har bevist, hans ord formå:

hver, som tror af hjertens grund,

hvad han os har lagt i mund,

de i dåben fødes atter

til Guds børn, hans søn og datter.

3. Vore egne barnedage

i det bedste faderhjem,

intet er mod dem, vi smage

med Guds Søn i Betlehem,

når, genfødte i hans navn,

han os tager ømt i favn

og, med mer end englerøster,

kalder broder os og søster.

4. Disse Herrens barnedage,

de er evighedens vår,

vifter bort al sorg og klage

også fra de hvide hår,

taler med hinanden lydt

om det mål for livet nyt,

himmelvidt fra skyggedale:

Guddoms-liv i gyldne sale.

Indlægget Barnelivets favre dage blev først udgivet på Sangbogen.

Guds salvede og fromme,

alt siden han ved dåben til

sit samfund dig lod komme,

betænk, betænk, og agt det stort,

hvad Gud har dig i dåben gjort,

hvad nåde dig er skænket!

2. Du var, før du til verden kom,

og før du noget gjorde,

alt under vredens strenge dom,

fordømt, fortabt og borte;

du havde af forældres blod

et sind, som var din Gud imod

og ville ham ej kende.

3. Al denne ulyksalighed,

alt det, dig skade kunne,

det sank i dåbens vande ned

og evig gik til grunde;

alt, hvad ved Adam var forsét,

og ved dig selv var ilde sket,

har Gud i dåben druknet.

4. De sorte lænker sank som bly

i dåbens frelse-vande;

Gud lod dig fri og skøn og ny

i nådens rige lande:

han gav dig børneret og navn

og tog dig i sin milde favn,

som alle himle bærer.

5. Så lad da ingen Satans list

berøve dig dit gode,

men vær en dejlig Himmel-kvist

og frugtbar Jesu pode,

der svarer til dit kristennavn,

at du din dåbes frugt og gavn

kan her og evig nyde!

Indlægget Du folk, som kristne kaldes vil blev først udgivet på Sangbogen.

det er vort samfunds kæde,

deraf udspringer alt vort håb,

oprinder al vor glæde;

og ordet af vor Herres mund

det er vor kirkes klippegrund,

og det er Åndens bolig.

2. Og hvad så Herrens menighed

end sukker for af Ånden,

når tro og dåb vi holder ved,

oprinder efterhånden;

thi endnu er Guds Ånd så rig,

så mægtig og miskundelig

som første pinsedagen.

Indlægget Vort løsen er vor tro og dåb blev først udgivet på Sangbogen.

har genfødt af vand og ord,

hjælp, vi bær’ vort kristennavn

dig til ære, os til gavn,

holder tro vor dåbes pagt,

står mod Fjenden ret på vagt,

stoler på, hvad du har sagt.

Indlægget Du, som os af nåde stor blev først udgivet på Sangbogen.

små vil han velsigne;

kommer, små, til Jesu barm,

lærer ham at ligne!

Døb, genfød dem, Herre from,

dybt i livets kilde!

Aldrig de til død og dom

sig fra dig forvilde!

Indlægget Herren strækker ud sin arm blev først udgivet på Sangbogen.

for ordet: Fred med eder!

sig lovsang Gud i allen stund

ved barnedåb bereder;

de spæde åbenbarer han,

hvad verdens visdom og forstand

forgæves efterleder.

2. Han går med dem i nådepagt

om Himlens arv og eje,

han skænker dem sin englevagt

på alle deres veje,

og Jesus-navnet yndig klang

hver aften får i vuggesang

ved deres barneleje.

3. Vi døber dem i Jesu navn,

trods hvem det vil forhindre,

vi lægger dem i Jesu favn,

de kan ej blive mindre;

Gud, lad dem vokse ved hans bryst!

Gud, lad dem frydes ved hans røst,

så deres øjne tindre!

Indlægget Af diendes og spædes mund blev først udgivet på Sangbogen.

vor Jesus Kristus, Herre sød,

så børnene, vi til dig bære,

må døbes til din sejer-død!

2. Vi efter dig dem her opkalde,

o, lad dem i dit navn opstå!

Om end de snuble, ej de falde,

men fare fort og målet nå!

3. Er løbet langt, lad dem ej mattes,

gråhærdet tjener kom i hu!

Er løbet kort, lad ej dem fattes

en plads, hvor hjemme selv er du!

4. O, skriv dit navn i deres hjerte

og deres i din højre hånd,

så de med dig har fryd og smerte

tilfælles i den Helligånd!

5. For vuggen lyde engletoner,

lad dem ej dø på gravens bred!

Alt som du korser, så du kroner,

i skyggedalen du går med.

Indlægget O, lad din Ånd nu med os være blev først udgivet på Sangbogen.

og banke dristig på:

»Luk op«, det er vor bøn,

vi leder om Guds Søn.

2. Som lynild farer brat,

os døren er opladt

i dåb med Ånd og vand,

her står vor frelsermand.

3. Vor sjæl er døv og stum

for evangelium,

men høres vil Guds ord

og føres trindt på jord.

4. Guds ord til sjæl og krop

det siger selv: »Luk op!

Afsiger løgnen du

og tror Guds sandhed nu?«

5. Det er hans Effatha,1

og tungen svarer ja!

Guds røst, som almagts hånd,

os skar for tungebånd.

6. Så lærer os Guds Søn

sin egen barnebøn,

indånder i vort bryst

sin egen barnerøst.

7. Guds Søn med faderfavn

os giver børnenavn,

Gud siger om vor bøn:

Den kommer fra min Søn.

8. Guds Ånd vi har i pant,

så det er vist og sandt,

vi er Guds børneflok,

han har til alle nok.

9. Fuldt op vor Fader huld

har af det røde guld:

Af hjertenskærlighed,

med fryd, med liv og fred.

10. I Jesu Kristi navn

han tager os i favn

og kysser i os ind

et himmelsk barnesind.

11. Thi synge vi i kor

med engle: Fred på jord!

Gud Fader nat og dag

i os har velbehag!

Indlægget Op til Guds hus vi gå blev først udgivet på Sangbogen.

og hvem derad indganger,

ham møder herlighedens håb

og Paradisets Sanger,1

thi Herren vidner: Her er jeg,

Guds-husets dør, den rette vej

til Himlens højelofte.

2. Thi smiler englemildt, I små!

Hvor det er sandt at sige,

at kun på barnefod indgå

man kan i Himmerige.

I store! vorder små på ny,

så op til Herren over sky

I vokse kan med ære.

3. Med fryd vi i Guds menighed

for ham os dybt nedbøje,

som trykker kun al hovmod ned,

vil ydmyghed ophøje,

sig kalder selv en kongeørn,2

som bær’ på vinger sine børn

op til sit høje sæde.

4. Ej skal vi bævende som før

i pagtens gamle dage

se til Guds hus og Himlens dør,

mismodige forsage;

thi de genfødte er Guds æt,

og han, der gav dem børneret,

er mægtig i de svage.

Indlægget Guds-husets dør er i vor dåb blev først udgivet på Sangbogen.

han vist skal salig blive,

thi han ved Jesu blod er købt,

som ham sit liv vil give

og blandt Gud Faders børnetal

i livets bog, som gælde skal,

med rosen-blod indskrive.

2. Vi sukke alle hjertelig

og udi troen sige

med hjertens bøn, enhver for sig:

O Jesus, lad os stige

ved dåbens kraft i dyder frem,

og før os så ved troen hjem

til dig i ærens rige!

Indlægget Enhver, som tror og bliver døbt blev først udgivet på Sangbogen.